Telefontid
Der er telefontid alle hverdage kl. 8.00-14.00 på tlf: 86 12 17 36 ( kl. 12-13 frokostpause).
Lægen kan ikke kontaktes direkte i dette tidsrum, men sekretæren formidler kontakt.
Hvis vi ikke har mulighed for at tage telefonen, vil det tydelig information fremgå af telefonsvareren.
Vi har et telefonsystem med køfunktion, hvilket sikrer, at de, der ringer først, kommer først igennem, og at man altid er sikker på at komme igennem
Konsultation i klinikken
Mandag-fredag 8.00-15.30. Tirsdag lang dag.
Hvis du har flere emner, anbefales det altid, at de vigtigste udvælges, så der er tid til en grundig gennemgang af disse. Til behandling af de resterende spørgsmål kan der aftales en ny konsultationstid hos lægen en anden dag. Det er således ikke muligt at reservere ”dobbelttid” ved bestilling af tidsaftaler. Muligheden kommer måske men det er Regionerne der afgør dette.
Spørger sekretæren om årsagen til henvendelsen, er det netop for at sikre det bedst mulige forløb af konsultationen.
Ved børneundersøgelser, graviditetsundersøgelser, operationer, samtaleterapi og lignende afsættes ofte ekstra tid.
Afbud
Vi oplever engang imellem, at patienter udebliver fra en aftalt tid eller melder afbud så sent, at vi ikke kan nå at tilbyde tiden til en anden patient.
Man kan altid ringe og aflyse en forudbestilt tid. Dette kan selvfølgelig også mailes til klinikken.
Ved afbud samme dag kan man evt. bruge akuttelefonen på tlf.nr. 29 88 17 36. Der kan ikke bestilles ny tid over dette telefonnummer.
_______________________________________
Akut lægehjælp
Ved behov for akut lægehjælp samme dag skal man man kontakte klinikken telefonisk, før man møder op.
Som tommelfingerregel er akut sygdom = sygdom der er opstået indenfor det seneste døgn
Akut telefon
Ring på akuttelefonen ved alvorlig akut opstået skade eller sygdom. Tlf.nr.: 29 88 17 36
Dette kun mellem 8.00 - 16.00
Sygebesøg
Lægen kommer på sygebesøg, når det lægefagligt vurderes, at patienten af medicinske årsager ikke har mulighed for at komme til konsultation.
Hvis sygdommen tillader det, vil det altid være bedst at komme i konsultationen, fordi undersøgelsesmuligheder og udstyr her giver mulighed for en mere præcis undersøgelse og behandling. Lægen må ifølge overenskomsten med Den offentlige sygesikring ikke komme på sygebesøg, fordi det er mest bekvemt for patienten.
_______________________________________
Receptbestilling
Fornyelse af medicin kan kun ske ved konsultation i klinikken. Får du fast medicin laves der typisk ½ eller 1 års recepter til din årskontrol.
Receptfornyelse af vanedannende medicin kræver fremmøde hver gang. Dette er et krav fra sundhedsstyrrelsen fra 2016.
Ved lægeskift
Ved lægeskift modtager vi ikke automatisk journal fra din tidligere læge. Nytilmeldte patienter bedes derfor kontakte deres tidligere læge med henblik på, at få deres journal overført til os.
Gruppe 2-patienter
Klinikken tager ikke gruppe 2-patienter.
_______________________________________
HUSK SYGESIKRINGSKORT VED HVERT FREMMØDE I PRAKSIS
Sygesikringskortet er beviset for, at man har ret til vederlagsfri behandling hos lægen
VANEDANNENDE MEDICIN
Sundhedsstyrelsen har indskærpet, at fornyelse af afhængighedsskabende medicin KUN kan foregå ved en konsultation.
Således kan vi ikke længere forny sovemedicin, ADHD-, beroligende og stærk smertestillende medicin (morfinprodukter, herunder tramadol) over hverken telefon eller via hjemmesiden.
Der vil som udgangspunkt højst blive udskrevet tabletter til 1-3 måneders forbrug ad gangen (intervallet er afhængig af medicintypen – afgøres af lægen) og KUN ved fremmøde i klinikken.
Vi tilbyder hjælp til nedtrapning af den afhængighedsskabende medicin.
Minimum en gang om året skal alle patienter, som får vanedannende medicin, til samtale om medicinen, hvor der lægges fremadrettet plan – og hvis muligt – laves en plan for nedtrapning/udtrapning.
Brug af afhængighedsskabende medicin kan have indflydelse på evnen til at køre bil og betjene maskiner. I en del tilfælde er det derfor et lovkrav, at lægen anbefaler kørselspause, og i enkelte tilfælde kan behandlingen medføre frakendelse af kørekort – dette gælder specielt erhvervskørsel.
Retningslinjerne i Lægeklinikken betyder således, at vi:
• Altid er tilbageholdende med ordination af afhængighedsskabende medicin.
• Altid vil forsøge udtrapning af etableret behandling i henhold til retningslinierne, også hvis denne er mangeårig.
• Altid giver kørselsforbund såfremt der er lægefaglig indikation herfor.
Som udgangspunkt kun fornyr recepter på afhængighedsskabende medicin ved konsultation, dvs fremmøde i klinikken
Eksempler på vanedannende medicin:
• Opioider (herunder morfin, codein, fentanyl, methadon, oxycodon, tapentadol, tramadol, buprenorphin og nalbuphin).
• Anxiolytika og hypnotika/sedativa (herunder benzodiazepiner og andre lægemidler med lignende virkning, herunder sovemedicin zopiclon og zolpidem samt visse antihistaminer og antiepileptika med angstdæmpende eller sløvende virkning).
• Visse lægemidler med centralstimulerende virkning (herunder centralstimulerende lægemidler indregistreret til behandling af narkolepsi og hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD/ADD).
Sundhedsstyrelsen har udgivet en folder om vanedannende medicin - klik her
Folderen giver viden om, hvad vanedannende medicin er, hvilke bivirkninger der er ved medicinen, og hvorfor der skal være en plan for behandlingen. Desuden indeholder folderen information om, hvordan udtrapning af medicinen kan foregå og om mulige alternativer til vanedannende medicin.